Nye krav til overvågning
Der stilles mange nye krav til overvågning i disse år. Opførelse af nye super sygehuse og de mange ombygninger på de eksisterende hospitaler medfører radikale ændringer og nye strukturer og arbejdsgange. Reduktion af energiforbrug og dermed CO2 aftryk er kommet yderligere i fokus og det samme gælder automatisering og forbedret logistik. Som eksempel på dette kan nævnes planerne om konsolidering af fryseropbevaring, hvor der tænkes i fryserstalde og fryserhoteller. Men selvom der sker strømlining på området, ændrer det ikke ved, at kravene til overvågning fortsat er meget forskellige, alt efter hvad det er, der opbevares. Det gælder både omfanget af data, sikkerhed og ikke mindst økonomi.